himmerlandskassen

Himmerlandskassen

Foto: VisitVesthimmerland

Gaven til den, der skal have noget særligt, som indfanger den gastronomiske essens af Himmerland

Maden og det, den kommer af, er hjertets og mavens sprog i én forening. Her er det unikke salt til ægget og vinen til det måltid, du serverer for dine gæster. Her finder du de sunde og velsmagende snacks, der gør det helt ok at være en smule ’syndig’ fredag aften.

Himmerlandskassen kan suppleres med en outdooroplevelse i den himmerlandske natur i form af et gavekort til en oplevelse, ved en af de mange outdoor-virksomheder. Gi’ en oplevelse: fodboldgolf, sejlads, MTB-tur, kajaksejlads mm. kan suppleres til kurven. Dét er en gave med smagen af Himmerland for både krop og sjæl.

De lokale produkter fra Himmerland er alle af høj kvalitet og frugten af passioneret håndværk. Alle produkter er ”Made in Himmerland” og skabt af lokale producenter med lokale råvarer. Mød dem og deres produkter på denne side. Leverandørlisten opdateres løbende, efterhånden som der kommer flere leverandører til kassen.

Velbekomme!

Gavekasserne byder på følgende:

Vindruesirup og vindruegelé fra Glenholm Vingård
Glenholm Vingård i det vestlige Himmerland er en af Danmarks ældste vingårde i et smukt bakkelandskab med udsigt over Limfjorden. Vingården er på 3 hektar og alle vinene produceres på eget vineri. Udover vin laver vingården også sirup, som er inddampet druesaft med en karamelliseret smag og en gelé, som er lavet på vindruer med en sødlig smag og afbalanceret syre.
Læs mere her: www.glenholm.dk

Kager og rugbrødschips fra Farsø Bageri
Hos Farsø Bageri går man højt op i kvaliteten på de råvarer der indgår i deres lækre brød og bagværk. Bageriet holder liv i de lokale håndværk og traditioner - bl.a. med deres brød bagt med lokalt mel fra Herregården Hessel. Udover brød og bagværk laver bageriet de sprødeste og lækreste rugbrødschips, som er et godt og sundere alternativ i snackskålen.
Læs mere her: www.farsøbageri.dk

Økologisk mel fra Falslevgaard Mølle
Falslevgaard Mølle i det østlige Himmerland er et økologisk landbrug med dyrkning af de gamle kornsorter, som for eksempel ølandshvede, svedjerug, emmer og spelt, som bliver malet til mel med stenkværn på stedet. Derudover har de også en gårdbutik, hvor man købe de forskellige melsorter.
Læs mere her: www.falslevgaard.dk

Øl og saft fra Bies Bryghus
Bies Bryghus brygger selv deres øl i historiske bygninger med respekt for det gamle håndværk og den unikke arkitektur, der er på stedet. Bryghuset laver bl.a. en fyldig, rund julebryg som passer perfekt til julebordet og nogle skønne økologiske safte.
Læs mere her: www.biesbryghus.dk

Salt fra Mariager Saltcenter
I Mariager Saltcenter træder man ind i en verden af salt. Mariager Sydesalt er håndlavet og er et rent naturprodukt uden E-numre. Salten indeholder flere mineraler end industrielt fremstillet salt. I posen finder man lette, sprøde og saftige saltkrystaller, som er god til både madlavning og på bordet.
Læs mere her: www.saltcenter.dk

Vin fra Guldbæk Vingård
I hjertet af Himmerlands runde blide bakker og på breddegraden 56° nord ligger Guldbæk Vingård, som producerer deres egen vin. De første vinstokke blev plantet i 2008 og i dag er der tilplantet omkring 4 hektar. Én af deres lækre vine er for eksempel 56° North - Gentle Pink med sart rosa farve og har en rig duft af jordbær og fersken.
Læs mere her: www.guldbaekvingaard.dk

Rugkiks fra Als Bageri
Det hyggelige bageri servicerer Himmerlændinge med lækre brød og smagfulde kager. Udover kager og brød laver de også knasende rugkiks, som er et uimodståeligt tilbehør på osteplatten.
Læs mere her: www.facebook.com/AlsBageri/

Honning fra Mariager Klosterhave
I et afsides hjørne af Klosterhaven i Himmerland findes intet mindre end 1.000 bier, der fra tidligt forår til sent efterår hver dag er på stikkerne for at hente nektar fra årstidens blomsterflor. Biernes delikate honning bliver bl.a. lavet til Klosterhonning og Rosenhonning.

Knækbrød fra Grangaarden
Knækbrød fra Grangaarden er bagt med kærlighed - kærlighed til bagerhåndværket og ikke mindst den gode smag. Brødet er inspireret af det smukke Himmerland og der er ingen unødvendige tilsætningsstoffer i knækbrødet. Den gode smag kommer fra nænsomt ristede kerner og frø. Der er 3 forskellige varianter: Nordisk Knæk, Vikinge Knæk og Knæk med hvidløg og urter.
Læs mere her: www.grangaarden.com

Druebrændevin fra OddeKystVineri
Vingården OddeKystVineri producerer dansk kvalitetsvin lige ved indsejlingen til Mariager Fjord. Mest kendt er dog vingårdens formidable druebrændevine og alt sammen kan smages, når OddeKystVineri mange gange om året holder vinsmagninger. 
Læs mere på www.chateauodde.dk